Brødrene Løvehjerte

to smukke brune heste,

tre små søde kaniner og gumlede på nogle mælkebøtteblade.

det store, åbne ildsted

Et værelse og køkken, det var hele Ryttergården,

var rask og glad i hver eneste del af mig selv

ned ad bjergenes stejle skrænter strømmede bække og vandfald ned mod dalen, så det brusede og sang, for det var jo forår.

flød åen som et sølvbånd.

gammelt, hvidt hus var det, slet ikke stort, med grønt træværk og en grøn dør og en lille grøn eng

var gladere, end ord kan sige, for at være sammen igen.

mine ben var helt lige akkurat som Jonatans.