Da Flip Lochner, en forsumpet, træt journalist på flugt fra et forlist ægteskab, ser en smuk kvinde med fire bryster ved søen i Djævelens Dal, tror han, det er et fatamorgana. Han venter, men pludselig står en mand ved navn Lukas Død foran ham. Derpå begynder Lochners søgen efter “den sandhed”, der først blev antydet af Lille-Lukas, en ung studerende i Capetown, som blev myrdet på mystisk vis.
Lochner møder Lukas Døds isolerede klan, hvor retskaffenhed råder om dagen og lastefuldhed om natten, hvor straffen for simple forbrydelser er hård, mens brutale mordere går frit rundt. Det vrimler med hemmeligheder. Alle har en historie, men ingen fortæller den vigtigste historie, historien om Lille-Lukas og Emma, kvinden med de fire bryster — den ubehagelige påmindelse om det lille samfunds arvesynd, roden til deres historie, en hemmelighed bevaret i fællesskabet af dal-folket. Intet i Djævelens Dal er, som det ser ud: Det overnaturlige er hverdagskost, de levende og de døde er aldrig helt adskilt, og det groteske optræder side om side med det banale.
«Det er boernes historie i miniformat i en grotesk, karnevalsagtig iscenesættelse og med Brinks usvigelige sans for den brede fortælling, der har gjort ham til en af de største sydafrikanske forfatter i dette århundrede.”
— Weekendavisen
Den sydafrikanske forfatter André Brink (1935–2015) skrev både på afrikaans og på engelsk og var ved siden af sit forfattervirke professor på University of Cape Town. I 1960‘erne var han en af de ledende figurer i den afrikaans litterære bevægelse Die Sestigers. André Brinks bøger var kontroversielle, og hans roman “Kennis van die aand” fra 1973 var den første bog, der blev forbudt af den sydafrikanske regering.
