En rigtig ven

af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«

Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«

Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«

Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«

Det vidste jeg ikke. Men jeg bliver glad for hendes ros.
»Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«

tage dyr på?«
Det vidste jeg ikke. Men jeg bliver glad for hendes ros.
»Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
»En garage.«
»Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
»Kan du se dem?«
»Ja.«
»Ved du, hvad det er?«
»Nej.«
»Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
»Arthur? Hvordan?«