Juleaften får børnene i familien Stahlbaum en nøddeknækker af træ og udformet som en soldat. Gudfar Drosselmeier fortæller dem historien om, hvordan nøddeknækkeren — der i virkeligheden er hans unge nevø, der er forhekset — fik sit grimme udseende. Den lille Marie er grebet af historien, og sammen med nøddeknækkeren deltager hun om natten i det store slag mod musekongens hær og drager med ham til hans rige. Men kan hun også løse ham af fortryllelsen?