Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde: Børneflokken er vokset og bekymringerne med.
I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.
I Pelsjægerinden møder vi et galleri af personer fra Gudruns arv og De tavse vidner: Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig.
Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft. Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.
