Det var ham. Diana lod ikke en eneste følelse afspejle sig i det smukke og kontrollerede ansigt. Ingen kunne se, hvad det gjorde ved hende at gense sit livs kærlighed. Alastair Ransleigh som hun havde hævet sin forlovelse med otte år tidligere, fordi hun var faldet for fristelsen til at kunne blive hertuginde. Det var i hvert fald, hvad alle så, og alle troede. Ingen kendte sandheden. Ingen vidste det mindste om det offer, hun havde bragt, og om det mareridt, hun havde levet i. Hvad der skete med hende, var ligegyldigt nu. Så hvorfor ikke give ham og sig selv lov til en lille bid af det, de aldrig fik? Hvordan skulle hun kunne sige nej til at blive hans elskerinde?
