Alpha Forlag

en kop te til os.”
Anne fulgte

“Nope,” sagde Folke.

Fru Sørensen kom hver anden dag og købte ind, ryddede op, gik på børnebiblioteket, vaskede tøj og gjorde rent – kun madlavningen ville mor selv stå for.

“Skat, bare fordi vi er blevet 40, betyder det ikke, at vi ikke stadig kan knalde som en stalddør i blæsevejr.”

hente rester fra brasseriet, servere dem for de andre til aftensmad og endelig lægge de små i seng. Yolande og Angélique havde det stadig svært med savnet af Éliane, som nu tilbragte alle dagtimerne på arbejde.
Ginette og Jacqueline havde heldigvis kun brug for et knus og et kys, inden Éliane kunne gå. Hendes hæle klaprede hastigt ned ad den spiralformede trappe fra deres

Nu var det Lars, der skar grimasser. “De delte hende i to, og de skar alt udstyret af manden.” Lars pressede lårene sammen, da han sagde det.

“Fy føj da, det er det værste, jeg har hørt.” Kristiane holdt en pude op for munden. “Havde Fredrik ikke noget rart at fortælle?”

“Jo jo da, han fortalte, hvordan han fandt på at kalde skibet for Vitoria.”

Og Lars fortalte igen, vidt og bredt, stadig lige ivrigt, det var, som om han fortalte om noget, han selv havde oplevet.

“For omtrent tre hundrede år siden levede en portugisisk sømand, som påstod, at man kunne sejle rundt om Jorden, hvilket alle forstandige mennesker på den tid mente, var umuligt. Da portugiserne ikke ville høre på sømanden, gik han til spanierne. Han hed Fernao de Magalhaes. Spanierne kaldte ham Magellan, udnævnte ham til spansk admiral og gav ham fem skibe og ordre til at bevise sin påstand. Han fandt det, der kaldes Magellansundet, men mistede to af skibene der. Han nåede ud på det åbne hav på den anden side med tre skibe, og de blev de første skibe, som sejlede ud på Sydhavet. De havde været gennem et frygteligt uvejr, men det åbne hav, de kom ind i, var fuldstændig roligt, og Magellan kaldte havet for Stillehavet.

Magellan kom aldrig hjem, han blev dræbt på turen, men et af skibene nåede tilbage til Spanien. Det var Vitoria.”

“Ja, og sådan sad vi og snakkede og drak hele natten,” sagde Lars.

“Hvorfor kom du så ikke og hentede mig?” De ord, jeg har gået og gemt på, siden jeg så ham igen, vælter ud af mig. “Da du var blevet rask. Hvis jeg betød så meget for dig, hvorfor kom du så ikke og fandt mig?”

“Har du hørt fra din datter for nylig?”

mt tanken fra sig om svigerforældrene, der skulle komme om mandagen.
“Hvad med at koge kartofler, ryge aborrerne, rense salat og lave vaniljesovs til rabarbertærten?”

Da han endelig lagde sin hånd i hendes, så hun sol, måne og stjerner. Var det lyden af den lokale high schools tamburkorps, der øvede sig i det fjerne, eller var det et englekor, der befandt sig her i den syvende himmel sammen med hende?