Johan Theorin

u hele Tiden bruger. De strømmer mig i Møde som en Flod og river mig med, indtil alle dine Tanker føles som Toner inde i Hovedet.
Et levende Ord, en smukt skrevet Linje af dig kan gøre mig lykkelig i flere Dage. Det er ogsaa Tilfældet nu. Jeg læser dine vidunderlige Breve og fø

g var ikke klar over, om det var fra dig eller fra Englene, før det gik op for mig, at det var et Ark Papir, og jeg trak det ud og læste mit Navn. Jeg aabnede det og læste Navnet igen og igen sammen med alle de kønne Ord, du hele Tiden bruger. De strømmer mig i Møde som en Flod og river mig med, indtil alle dine Tanker føles som Toner inde i Hovedet.
Et levende Ord, en smukt skrevet Linje af dig kan gøre mig lykkelig i flere Dage. Det er ogsaa Tilfældet nu. Jeg læser dine vidunderlige Breve og fø

ler mig umaadeligt heldig, for overalt findes der Mennesker, som sygner hen i en fortvivlet Længsel uden Haab. Vi har Kærlighed som Livets Begyndelse og Afslutning, Vilhelm. Kærligheden er Livets inderste Mening, Kærlighed er et Kloster for Sjælen og et Sygehus for vores Uro.
Nu er jeg nødt til at gaa hen og arbejde, men Brevet her kommer med mig. Jeg omfavner dig varmt i mine Tanker, jeg føler mig umaadeligt glad og rig.
Din kære Ven,
Agnes