Hans Henrik Fafner

De ville slå kamelen, der drejede det dryppende og knirkende vandhjul, til deres hænder visnede, og sparke til den gamle araber, som var blevet efterladt her for at sikre, at vandet blev trukket, og som af ren og skær vilje til at gøre sig nyttig og for ikke at fare vild holdt kamelens grime og gik rundt sammen med den, rundt og rundt i lange timer, han og kamelen sammen; de ville skyde dusinvis af kugler mod en skræmt hund, indtil den faldt, og så komme i rasende debat med nogen, og falde tilbage i kedsomhed og uvirksomhed, og de kedsommelige og afskyelige måltider, bid, tyg, slyng dåsen op i luften med hånden og spark den så videre til helvede, tilføje flere af den slags eder og forbandelser og vente på, at dét skulle ske, finde sted med det samme, at noget skulle ske, og til helvede med det hele!

tilbage i kedsomhed og uvirksomhed, og de kedsommelige og afskyelige måltider, bid, tyg, slyng dåsen op i luften med hånden og spark den så videre til helvede, tilføje flere af den slags