Liv Nimand Duvå

Hvor lækkert, udbryder Aske, da vi har sat os om bordet foran vinduet i køkkenet, han kigger anerkendende op på Peter, som smiler tilfreds, selvom det var mig, der ristede nødderne, mig der lavede dressingen. Det skal han ikke slippe godt fra. Han øser endnu en portion op på sin tallerken og skovler maden i sig som et vildt dyr.

Vil ikke være vidne til den ydmygelse, det ville være, hvis du opdagede mig, hvis du pludselig så, at du ikke var alene, at jeg altid ser med.

Tager mobil og bluetoothhøjtaler med ud og sætter mig ved siden af Peter. Hold kæft en idiot, tænker jeg.