Joanna Bolouri

Jeg stiller min kuffert ved siden af sengen og hænger min frakke i garderoben, for når jeg ikke er hjemme, er jeg den ordentlige Nora. Den Nora, som ikke lader alting ligge og flyde i håb om, at feerne samler det op på et senere tidspunkt. Måske bliver jeg endda den Nora, der tager en drink før aftensmaden, hvem ved.

Søen er meget stille, næsten uhyggelig, og det gør mig pinligt bevidst om, at jeg er en kvinde, der er alene i en afsidesliggende hytte ved en sø med ret dårlig forbindelse. Jeg kunne lige så godt have en T-shirt på, hvor der står DET ER SLUT.

Det varer ikke længe, før jeg vil finde ud af det, for den første time, ”Velkommen til det nye dig”, er allerede klokken 9 i morgen i hovedhuset. Jeg håber bare, at den nye mig har en mindre røv end den gamle mig.