Claus Hagstrøm

Claus Hagstrøm er født 1973 i Horsens og opvokset samme sted. Han har en akademisk baggrund fra Københavns universitet, hvor han har læst kommunikation, informationsvidenskab og kulturformidling. Claus har desuden en baggrund som selvstændig erhvervsdrivende igennem mange år.
Han debuterede som forfatter med den erotiske scandinoir-krimi “Solstrejf” i 2016. Romanen er første bind i serien om den forhutlede konsulent Kristian Wangs forsøg på at opklare bestialske forbrydelser med seksuelt afvigende motiver.

Claus Hagstrøm siger selv følgende om sit forfatterskab og sine bevæggrunde for at skrive:

“Min inspiration til at skrive kommer først og fremmest fra en livslang og glubende appetit på litteratur af enhver art. Fra de store klassikere til den lette, men fængslende underholdning har jeg har som passioneret læser slugt alle genrer.

Det har givet næring til min fantasi, og den står aldrig stille. Konstant digter den på de historier, jeg ser i livet omkring mig.

Når jeg skriver en krimi, er det den klassiske kamp mellem det gode og det onde, lyset og mørket, der drager mig. Den skjulte og uretfærdige overmagt, der alt for ofte løber af med sejren, fascinerer mig, men fascinationen af heltens personlige offer i det godes tjeneste er heldigvis langt større end trangen til at blive draget af de mørke sider.

Hvis en fortælling har en underdog, kan man være sikker på, at det er præcis dén karakter, jeg holder med. Ham eller hende, som alle har dømt til hjørne, men som trods alle odds tager kampen op mod overmagten og det uretfærdige i samfundet.

Erotikken og den stumpe vold har altid en væsentlig plads i mine bøger. I netop de handlinger er mennesket tættest på de dyr, vi stammer fra. Det erotiske liv og volden kan både drage og vække afsky hos mennesket."
levensjaren: 1973 heden

Boeken

Luisterboeken

Impressies

Alice Helene Frankdeelde een impressie2 jaar geleden
👍De moeite van het lezen waard

Spændende - god og underholdende -
GOD OPLÆSER 👋👋👋

Henriette Andersendeelde een impressie2 jaar geleden
👍De moeite van het lezen waard

Spændende

Alice Helene Frankdeelde een impressie2 jaar geleden
👍De moeite van het lezen waard

Rigtig god - god oplæser

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)