En Roland Triel-krimi #2: Dansende Røde Bjørne

Triel betragtede ham. Henning Jovst var det eneste menneske han kendte, der var i stand til at se ud som om tøjet var kylet på ham fra en forbikørende bil. På hans fedladne krop hang en ternet skjorte, som manglede en knap, brystlommen var gået fra og mønsteret på albuerne var slidt halvt af, fordi Jovst altid sad med hånden under hovedet når han arbejdede. Hans grå lærredsbukser havde en hængerøv, der var stor nok til at gemme en huskat, og de flossede i opslaget som en kuvert sprættet åben med en stålbørste. Laserne hang over et par sorte fodformede sko, der formentlig var købt ugen før en lille ukendt science fiction-film ved navn Star Wars havde verdenspremiere

Han gik ned på

Julie Emrik blev

Mens Mikke prøvede at holde larmen ud fra bandet på scenen, fik han myrekryb ved tanken om den psyko der havde voldtaget, myrdet og ophængt

Pælen stod der endnu. I princippet. Den hældede i en skæv vinkel som masten på et synkende skib. Træet var frønnet midtpå og så ud til at kunne knække

Sofie var træt hele

Efter en hurtig frokost

Det gav et gib i

Presselokalet fyldtes af en anspændt og koncentreret atmosfære, da Triel trådte ind.

Triel gik på toilettet