bookmate game
Ken Follett

Tripel

Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber.

1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender.

1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …
460 afgedrukte pagina’s
Oorspronkelijke uitgave
2015
Jaar van uitgave
2015
Uitgeverijen
Gyldendal, Cicero

Andere versies

Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Impressies

  • Villy Ejvind Svendsendeelde een impressie3 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    Spændende læsning

  • John Pedersendeelde een impressie4 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    X

  • Jytte Margrethe Rosenbergdeelde een impressie5 jaar geleden

    X

Citaten

  • Lasseciteerde uit3 jaar geleden
    fætter i den militære efterretningstjeneste.

    – Bravo! Hvem
  • Mads Jakobsenciteerde uit4 jaar geleden
    Palæstinenserne vil gøre ligesom waliserne … De kan kaste bomber i Israel i tusind år, men de vil altid være taberne.

    Hans kone så op på ham. De havde været gift i så mange år, og han kunne stadig overraske hende. Hun havde troet, at hun aldrig ville høre ham sige sådan.

    – Jeg vil også fortælle dig noget andet, fortsatte han. – Der må være fred. Vi kan umuligt vinde nu, og derfor må vi slutte fred. Ikke nu, måske ikke i fem eller ti år. Men tidspunktet vil komme, og så må jeg rejse til Jerusalem og sige ‘Aldrig mere krig’! Måske vil jeg endda få en vis anerkendelse for det, når støvet har lagt sig. Det var ikke på den måde, jeg havde tænkt mig at blive husket af historien, men alligevel er det ikke nogen dårlig måde. ‘Manden, der bragte fred til Mellemøsten’. Hvad ville du sige til det?

    Hans kone rejste sig fra stolen og gik hen og tog hans hænder. Hun havde tårer i øjnene. – Jeg ville takke Gud, sagde hun.

    *

    Frans Albrecht Pedler døde i 1974. Han døde tilfreds. Hans liv havde haft både højde- og lavpunkter – han havde jo også gennemlevet den mest forsmædelige periode i sit lands historie – men han havde overlevet og døde mæt af dage.

    Han havde gættet, hvad der var sket med uranmalmen. En dag i begyndelsen af 1969 havde hans firma modtaget en check på to millioner dollars, underskrevet af A.
  • Henning Seiferheldciteerde uit6 jaar geleden
    røret på uden at afvente kvittering for modtagelsen.

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)