Et kort ophold på vejen fra Auschwitz

At være hjemme er at blive forstået uden at behøve at sige så meget.

At der ikke blev nogen retssag mod Rudolf Egger, betyder ikke, at han af de allierede besættelsesmyndigheder blev bedømt som uskyldig i krigsforbrydelser, blot at han af de samme myndigheder blev bedømt som værende vigtigere for genopbygningen af økonomien end for genoprettelsen af retfærdigheden

Fremtiden har en lang fortid, Die Zukunft hat eine lange Vergangenheit (rabbinsk visdomsord, rabbinische Weisheit

Det er på tide at sige noget om betegnelsen ‘overlevende’, dette ord, der langsomt har udkrystalliseret sig om mennesker i din situation, efter at alle andre ord har været prøvet og fundet uegnede, og som forvandler den kendsgerning, at I stadig lever, til det centrale i jeres situation

I hvert fald er det sådan, jeg langt senere vil forklare rastløsheden og ambitionerne, ja, måske også letheden og munterheden. Ligesom Lots hustru kan I kun leve videre, hvis I ikke vender jer om og ser tilbage, fordi I ligesom Lots hustru risikerer at blive til en saltstøtte ved synet. Men I kan heller ikke leve videre, hvis ingen ser og forstår, hvad det er, I har overlevet, og hvorfor I alligevel lever videre.

det er en tale, der ikke kan misforstås.
Eller en tale, som må misforstås, for at din verden ikke med det samme skal bryde sammen under tyngden af dens monumentale meningsløshed

Først langt senere kan jeg blive barnet, som fortæller. Først langt senere kan jeg grave efter brudstykker i de stumme områder, finde dem ved at sigte tidens aflejringer og føje dem sammen til en fortælling. Det er ikke barnet, der husker. Det er mig, der langt senere forsøger at huske, hvad barnet fornemmer

Åh, om dette først langt senere! Så forræderisk det sniger sig ind! Dette snusfornuftens, bagklogskabens og efterrationaliseringens perspektiv, der får alt til at skrumpe ind. Så enkelt det er med et pennestrøg eller to at skrive mennesker ind i en fortælling, som for dem endnu må være uskrevet, at belaste dem med en viden, de endnu ikke kan have, at lukke horisonter for dem, der endnu står vidt åbne

Hukommelsen er ikke et instrument for udforskningen af det forgangne,“ skriver Walter Benjamin i et essay om sin barndoms Berlin. „Hukommelsen er mediet for det oplevede, på samme måde som jorden er mediet, hvor de gamle byer ligger begravet

det gratis skolemåltid, der netop er blevet alles rettighed, men som vi allerede har taget os retten til så småt at have meninger om