“Jeg kender kun” er et fletværk af skæbner og stemmer; her møder vi de vrede, de efterladte, de svigtede — mennesker, som på forskellige måder står lidt skævt i tilværelsen og er på vej ud over afgrunden. Og som alle har en masse at gøre rede for og ikke mindst bortforklare. Hver har de deres på samme tid triste og sjove historie.
