"‘Sig mig nu, min kære Pangloss," sagde Candide, ‘efter De er blevet hængt, dissekeret, gennempisket og har roet på gallejerne, mener De så stadig, at alting er så godt som muligt i denne verden?‘
‘Ja, jeg holder stadig fast ved min første opfattelse,‘ svarede Pangloss, ‘jeg er jo filosof og kan ikke tage noget af det tilbage, jeg engang har sagt. Leibniz kan ikke have uret, og den forudbestemte harmoni er i øvrigt en af de skønneste ting i verden ligesom læren om det opfyldte rum og den fine materie.‘"
På sin karakteristiske vittige og ironiske måde formår Voltaire at sætte moralske og trosmæssige dilemmaer på spidsen i sin humoristiske fabel om den unge Candide, der rejser hele verden tynd i jagt på sin elskede Kunigunde.
