Blink

Jeg var ikke den eneste, der havde brug for at hele.

Trods al den fremgang, jeg havde gjort, var børnene klar over, at nogle ting aldrig ville blive de samme igen.

Disse drømmeagtige forestillinger, som jeg tvang ned over min bevidsthed, føltes virkelige. Det var svært for mig at tænke klart eller at koncentrere mig og forstå, hvad der skete omkring mig. Jeg så og hørte ting, der ikke var der, og mine tanker skræmte mig.

Det var forfærdeligt for ham igen og igen at opleve, hvordan mit ansigt skar en både sørgmodig og overrasket grimasse. Han fik at vide, at det i en situation som denne var et helt normalt mønster. Men han havde svært ved at undslippe den skræmmende tanke, at min hjerneskade måske var netop så alvorlig, som lægerne havde advaret om.

Langtidsindlagte patienter på intensivafdeling kommer typisk til at lide af en række andre sygdomme end dem, de kommer ind med. En af de store udfordringer er, at tanker begynder at drille. Det skete også for mig. Ud over at forblive i live var den vigtigste opgave for mig at bevare forstanden.

Måske blev minder om mig selv vakt til live ved hans berøring. Måske ansporede hans omsorgsfulde, medfølende og helt igennem kærlige handling mig til at huske, hvem jeg var.

Følelsen af kærlighed er helbredelsens stærkeste kraft.

På billedet var jeg Rikke

At holde fast i den person, jeg var, selvom den, der lå i sengen, ikke syntes at være meget andet end en samling kød, fedt, knogler og vand.

Jeg ser min uventede overlevelse og helbredelsen som en gave, der kan hjælpe andre