Kim Larsen

res planer og skitser, men følger ubetinget sit eget usynlige spor og er bedøvende ligeglad med, hvor meget tid der er sat af til hvad, hvornår og hvorfor.

De satte sig konsekvent på første eller anden række, jeg sad gerne på tredje, fjerde eller femte, fra det øjeblik reklamerne begyndte.

Kære læser
Den bog, du sidder med i hånden, skulle have været en erindringsbog, hvor Kim Larsen fortalte om hele sit liv frem til i dag. Desværre døde han alt for tidligt 30. september 2018, og dermed kunne bogprojektet ikke realiseres i den form, han og jeg havde forestillet os. Men gennem hele foråret 2018 havde vi været gennem så mange og så lange samtaler, at Kim Larsens familie og jeg i fællesskab vurderede, at det ville give mening at fortælle historien om hans barndom og ungdom med hans egne ord.
Det var oprindeligt en betingelse fra Kim Larsens side, at vores bog kun måtte rumme to stemmer: hans og min. Larsen ønskede ikke, at alle mulige andre mennesker skulle blande sig med deres meninger om hans person, hvor positive eller negative de end måtte være. Det her skulle være Larsens egen fortælling fra start til slut. Min opgave var at lytte, spørge, samle og koncentrere stoffet, og – når vi engang kom så vidt – krydre Larsens fortælling med forskellige facts af biografisk og historisk art, baseret på research i bøger, aviser, tidsskrifter, radio og tv – og på en flyttekasse fuld af scrapbøger, løse avisudklip, breve, tegninger og private papirer, som stod i kælderen hjemme hos Kim Larsen og hans familie i Claus Bergs Gade i det indre Odense.

Ideen med en Boom-in var, at man fra kælder til loft omtrent kunne opleve forskellige kunstformer: psykedeliske lysshows, happenings, undergrundsteater og musik, masser af musik.

Min fynske yndlingsvittighed handler om en engelsk soldat, som under krigen lander med faldskærm i nærheden af Kerteminde.