Min kamp I

or Rimbaud handlede alt om frihed, i skrivningen såvel som i livet, og det var fordi friheden var overordnet, at han kunne lægge skriveriet bag sig, for den blev også et bånd der måtte ødelægges. Frihed er lig ødelæggelse plus bevægelse.

Det kaotiske og uforudsigelige repræsenterer både livets betingelse og dets forfald, det ene er umuligt uden det andet, og selvom næsten alle de anstrengelser vi gør os, har til hensigt at holde det væk, skal der ikke mere end et kort øjebliks resignation til før vi vil leve i dets lys, og ikke skygge som nu. Det kaotiske er en slags tyngdekraft, og den rytme man kan fornemme i historien, af civilisationers vækst og civilisationers kollaps, er det måske den der forårsager. Påfaldende er det at yderpunkterne ligner hinanden, i hvert fald i en forstand, for både i det overdådigt kaotiske og i det skarpt regulerede og adskilte er den levende ingenting, livet alt

Vilkårene var ens for alle. I skolen hang William sammen med kliken der røg under halvtaget, som kørte knallert fra de var tretten, som begyndte at droppe ud af skolen da de var fjorten, som sloges og drak, også de lo ad William, men på en måde som han fandt sig i, for der var altid noget han kunne måle sig i forhold til, der var altid måder at give igen på. Sammen med os, altså os som boede i husene heroppe, var det anderledes, her stod den på sarkasme, ironi og dræbende kommentarer, noget der kunne drive ham til vanvid eftersom det alt sammen lå uden for hans rækkevidde. Men han havde mere brug for os end vi havde brug for ham, så han kom altid tilbage.

har altid haft et stort behov for at være alene, jeg har brug for store flader af ensomhed, og når jeg ikke får det, som jeg ikke har fået de sidste fem år, kan frustrationen indimellem næsten blive til panik eller aggression. Og når det der har holdt mig i gang hele mit voksne liv, ambitionen om engang at skrive noget enestående, på den måde bliver truet, er min eneste tanke, der gnaver som en rotte i mig, at jeg må se at komme væk.

Hvad det kom af, er svært at sige, men det indtraf ofte når hun havde fået mange nye indtryk

fysik også blot er en udlægning af verden og tilrettelægning af verden (ifølge os, med forlov) og ikke en forklaring af verden« og der stod at »v

Forståelse må ikke forveksles med viden, for jeg vidste næsten ingenting – men hv

, som jo er forudsætningen for litteratur. Det er dens eneste lov: Alt skal indrette sig efter formen. Hvis nogen af litteraturens øvrige elementer er stærkere end formen, så som stilen, intrigen, tematikken, hvis nogen af disse lægger formen

Det kaotiske er en slags tyngdekraft

Det kaotiske og uforudsigelige repræsenterer både livets betingelse og dets forfald, det ene er umuli