bookmate game
Cecilie Grønlund

Døgnåben

Luna er 22 år og faret vild i livet og sin egen identitet. Hun bor på Nørrebro og ved ikke, hvad hun vil, arbejder på en cafe og tumler rundt på må og få, mens hun bruger en masse energi på at spekulere på, hvordan det går med hendes ekskæreste, og om hun kan få ham tilbage. Hun opfører sig som en typisk fange af Instagram-kulturen, der har gjort både hende selv og en stor del af hendes generation usikre, selvoptagede og søgende — og midt i sin egen selvoptagethed glemmer hun at være nærværende i forhold til vennerne, der stille og roligt afskriver hende.
Et knivskarpt tidsbillede og et ærligt og troværdigt portræt af Luna på 22 år, der flyder rundt i strømmen af Instagram-opslag og likes og tankerne om, hvor fedt alle de andre har det, og hvor meget styr, de har på DERES liv.
119 afgedrukte pagina’s
Oorspronkelijke uitgave
2021
Jaar van uitgave
2021
Uitgeverij
Gyldendal

Andere versies

Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Impressies

  • Andreas Midtiby Høyerdeelde een impressie4 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard
    🎯De moeite waard

    Virkelig læseværdig!

  • Jonas Emskær Nielsendeelde een impressie4 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard
    🌴Mooi tussendoortje

  • Erik Johansen Jappedeelde een impressie4 jaar geleden
    🌴Mooi tussendoortje

Citaten

  • Erik Johansen Jappeciteerde uit4 jaar geleden
    Jeg orker ikke at fortælle hende, hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre og for det meste tror, de hygger sig mere, ved mere om livet eller har det sjovere end mig. Og at det gør mig endnu mere i tvivl om, hvem jeg er og vil være.
  • Erik Johansen Jappeciteerde uit4 jaar geleden
    Caféen ligger på Sankt Hans Torv og er populær blandt sekstenårige piger med kærestesorger og et par stamkunder, som drikker for meget filterkaffe.
  • Anjaciteerde uit4 jaar geleden
    Vi laver dumplings og drikker drinks hjemme hos Lea på Christianshavn. Signe, Malle, Anders og jeg. Omkring midnat har jeg drukket for mange øl, og som sædvanlig vil jeg i byen, fordi jeg har et princip om, at alle de øl, jeg har drukket, ikke skal spildes, og fordi jeg hader at ligge i min seng, når jeg er fuld. Og måske fordi jeg tror, det vil ændre noget for mig at tage ud. At man kan få en åbenbaring i Kødbyen. For at overtale de andre sætter jeg Robyn med »Dancing On My Own« på på et anlæg med en alt for insisterende bas. Lyden er virkelig dårlig, men jeg føler mig altid urørlig, når jeg hører den sang.

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)