Stilleleg

„Jeg hedder Sara.“ „Sara,“ sagde jeg. „Smukke Sara: dét klinger! Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig Skat, hvis du synes.“ Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt. Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine. Jonathan, der normalt har styr på pigerne, kommer ikke langt med sin smarte facon, når det drejer sig om at imponere gymnasiets nye pige. Dette bliver starten på en stille og stædig leg mellem Sara og Jonathan. En leg der langsomt udvikler sig til et spil og en kamp for at holde facaden.