da
Boeken
Rasmus Falbe-Hansen

Fnullerfnuggernes historiske ABC

Fnullerfnuggerne er et støvfolk, der er opstået på det berømte bibliotek i Alexandria i Ægypten flere hundrede år før Jesu fødsel. Siden dengang har støvfolket samlet på de bedste

fortællinger fra alle de tykke bøger om verdenshistorien rundtomkring på bibliotekerne på jordkloden. De har valgt en historie for hvert bogstav, så du nu kan en få en masse sjove og vilde historier fra hele verden.

Så hop med på rejsen sammen med gamle romere, sure vikinger eller astronauter på toilet. Du kan også lære om mærkelige opfindelser som kyskhedsbæltet, tanks og zeppelineren og så kan du møde store historiske personligheder som Nelson, Napoleon, Hannibal, Richard Løvehjerte,

Xerxes og mange flere!

Uddrag af bogen

J som Juleaften

En meget særlig juleaften var den i 1914. For da var Første Verdenskrig i fuld gang, og tyske og engelske soldater lå over for hinanden i skyttegrave med 30 meters afstand. Mellem skyttegravene, hvorfra soldaterne skød på hinanden dag ind og dag ud, var der ingenting. På juleaften så englænderne til deres overraskelse, at tyskerne satte små juletræer op, og de hørte julesalmer! Og så klappede englænderne! Det fik en tysker til at råbe: ”Hvis I ikke skyder, så skyder vi heller ikke!” Og så kravlede de op af skyttegravene og fejrede juleaften sammen. Og gæt, hvad aftenen sluttede med … en fodboldkamp mellem tyskerne og englænderne! Bagefter kravlede de tilbage i deres skyttegrave, og dagen efter skød de løs på hinanden igen!

Om forfatterne

Rasmus Falbe-Hansen er historiker, gymnasielærer, forfatter og far. Han har tidligere udgivet Historie i levende billeder, Fodboldens ABC og Kasper og karambolageklaveret.

Mette Caspersen er møbeldesigner, og har gennem tiden arbejdet med bl.a. produktudvikling, visuel og mundtlig formidling og grafisk design.
63 afgedrukte pagina’s
Auteursrechteigenaar
Forlaget Mellemgaard
Oorspronkelijke uitgave
2020
Jaar van uitgave
2020
Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)