De fire bøger

Omgivet af denne magiske virkning opdagede Sisyfos sin ny straf og forbandelse. Han havde ikke længere mulighed for at se barnet. Således blev hans kærlighed og længsel til en straf på både legeme og sjæl. Hans nye forbrydelse var ikke blot at nære kærlige følelser for barnet, men også at han havde vænnet sig til og ligefrem følte behov for at skubbe stenen op og se den rulle ned. Men når et menneske vænner sig til og accepterer lidelse, omvæltning, absurditet og selv døden, da mister straffen sin mening. Straffen ophører med at være afstraffelse, mister sin magt, og tilpasningen kan forvandle sig fra resignation til skønhed og mening. Tilpasning i form af afmagt og passivitet er en evne, mennesket har udviklet gennem evolutionen, men passivitet rummer samtidig en meningsfuld modstandskraft i sig selv. Passivitet skaber potentiale, og tilpasning rummer styrke.
På denne side af bjerget er Sisyfos en vestlig Sisyfos.
På den anden side af bjerget er han en østlig Sisyfos