“Jeg bliver nødt til at komme op på Mytopia inden kroningen! Kender I nogen, der kan hjælpe mig derop?”
“Kan du ikke bare hoppe?” spurgte busken.
“Du har altså ingen sans for højder, kære busk,” sagde træet. “Så højt kan harer ikke hoppe.”
“Jeg er ikke en hare,” sagde Vikto. “Jeg er et menneske.”
Der lød et knagende udbrud fra træet, og busken udstødte et lille hvin. En underlig stilhed sænkede sig over skoven. Fuglene holdt op med at synge og hakke, og selv insekterne stoppede med at summe.
”Den var god!” sagde busken endelig. ”Men du er alt for lille til at være et menneske. Og hvor er din økse?”
”Ja, enhver ved,” sagde træet, ”at mennesker er mindst ti meter høje og går omkring med økser og fælder uskyldige træer.”
--—
Kronprins Vikto er faldet ned fra sit svævende kongerige. Men var det et uheld? Eller havde hans bror Malto en finger med i spillet?
Vikto er havnet i Verdenen Nedenunder, som er et farligt sted for et menneske. Dagen for hans kroning nærmer sig, mens hans ø svæver længere bort.
Verdenen Nedenunder er en charmerende og finurlig fabel med skarp humor om at møde det fremmede og lære sig selv bedre at kende.
