”En stjålen kartoffel i lommen eller en pjalt rødt flonel om det venstre håndled er knap så almindelig brugte midler mod gigt som for et halvt århundrede siden; og det indtørrede hjerte af en mus i en lille pose om halsen har vel også i de senere år tabt noget af sin kraft mod epileptiske anfald. Alligevel bevæger store dele af menneskeheden sig endnu inden for den tryllering som består af fortidsovertroens slakker.”
Mennesket har til enhver tid søgt efter kilden til et evigt eller i hvert fald længere liv. Alfred Bramsens bog fra 1909 fortæller om nogle af de traditionelle husgeråd, som man mente kunne skaffe en sundhed og et langt liv. Han kommer også ind på, hvilke visioner store videnskabsfolk har haft om udødelighed, som måske bare venter på den rette opfinder til at sætte det hele i værk. Bogen beskriver endvidere, hvordan kroppen efterhånden går i et naturligt forfald, og hvad man helt konkret kan gøre for at bremse processen.
Videnskaben er nået langt siden bogens udgivelse i 1909, og Alfred Bramsens påstande kan efterfølgende være blevet modbevist af nyere forskning. Ikke desto mindre giver hans bog et spændende indblik i synet på sundhed, alderdom og døden i starten af det tyvende århundrede.
Alfred Bramsen (1851–1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.
