THE HUNGER GAMES 2. Løbeild

Der er tomt i spisestuen med undtagelse af Peeta og Haymitch, hvis ansigt er rødt af druk og arrigskab.

Folkemængden slår over i et kollektivt brøl, da vi kører ud i tusmørket, men ingen af os reagerer.

Da jeg vågner, er det blevet eftermiddag.

De følgende dage farer jeg sammen, hver gang der bliver banket på døren.

Al kontakt med hegnet, eller pigtråden ovenpå, vil være ensbetydende med øjeblikkelig død.

Vi bliver tavse, da et hold arbejdere med skovle passerer os på vej ud mod Vinderbyen.

Hvor meget han afskyede dem, mig …

Jeg har ikke lyst til at danse med Plutarch Heavensbee.

Cinna begynder at lægge mine kjoler ind i livet.

Jeg glider ned i vandet og lukker alle lyde ude.