Få timer inden det er tid til gaverne juleaften, er livet mere hektisk and normalt. Mens det etablerede samfund trækker sig tilbage i sine huse og lejligheder/hjem, sidder en hjemløs alene og fryser i sit nødtørftigt sammensatte paphus, som kun giver ringe ly mod kulde, vind og snedriver. Pludeselig hører han lyden af skridt, som knirker i sneen. Fuld af frygt ser han en ukendt person. Årene på gaden har lært ham, at skridt i nattens mørke sjældent lover godt/bringer noget godt. Til hans store overraskelse indbyder den fremmede ham til at spise i den nærliggende kiosk. Den hjemløse er dybt i tvivl. Sulten og længslen eftertrangen til selskab er stor. Lige så stor er hans bekymring for hans liv. Efter svære overvejelser giver han til sidste efter og følger med/efter den imponerende skikkelse. En fejl?
