Kamp til stregen

”

”Fordi du er nødt til at få et job, ikke? Bedste arbejder ikke. Hun får understøttelse.”

Tucker gnider en hånd hen over panden, som om omfanget af den opgave, vi er ved at påtage os, først er ved at gå op for ham. ”Du har ret. Jeg bliver nødt til at finde et job.”

”Du har ikke besluttet dig for en forretningsidé endnu?”

”Der er masser af muligheder, men hvis der er én ting, jeg har lært om virksomhedsledelse, så er det, at du er dømt til fiasko, hvis du ikke elsker det, du laver.” Han tager en tår af kaffen. ”Jeg tager arbejde på en byggeplads hen over sommeren. Det har jeg gjort før,

Hold. Nu. Kæft. ”Det her sted er jo sindssygt

Uret i den smalle gang fortæller mig, at jeg har 52 minutter til at klare en kø

øjnene. ”Jeg skal sørge for at lægge et godt ord ind for dig

nde, ma’am.”
”Det varer ikke længe, før optagelsesbrevene bliver sendt ud.” H

over for mig

Er det, fordi du er så værdiløs en sæk lort, at du ikke engang kan holde ud at se dig selv i spejlet? Eller er det, fordi den eneste kvinde, du kan narre ned i din seng nu om dage, er medlem af ældresagen?

”Så penge betyder egentlig ikke noget, når det kommer til stykket. Størrelsen på ens pengepung gør hverken fra eller til. Vi lider allesammen. Vi elsker allesammen. Vi er ens. Og din fortid, hvem du bor sammen med, og hvor du kommer fra, det behøver ikke betyde noget. Du skaber din egen fremtid, og jeg vil gerne se, hvor den vej fører dig hen.”

Vi er glade, fordi vi vælger at være det, og fordi vi hælder energi og følelser i hinanden på den bedst mulige måde.

Ham: Jeg har ondt i tommelfingrene.