Hverdagssproget forvandles i det dybe vand under himlen, lander til tiden med alle sanser åbne. Høresansen vil jeg mindst af alt undvære. Livet ville være for besværligt og uden pift og dunken i arterierne. Rummets skønhed ville fremstå tomt uden afstand til alle systemerne, vi forsøger at opretholde. Selv mørke pletter på huden kan mærkes på stemmens energiniveau i en vejrtrækning, når luften slippes ud. Jeg kan synke ind i livets fine tråde, der filtres og flettes ind i min hørelse – helt ind i hjernehavets hukommelse bag pigtrådshegn med undslupne flygtningebørn og frugtbare æg. Når havet med tiden udtørrer, ringer ørerne, indtil da synges på udåndingsluften.
Uddrag af bogen
i den seneste tid
har jeg kun hørt vingeslag
fra usynlige fugle
der huserer
i nedlagte fodercentraler
på gamle frihavnsområder
hvor man kan finde
vild kamille
og pludrende plørehuller
med rester af soda
Om forfatteren
Mona Larsen (f. 1948) er anerkendt som en af Danmarks førende jazzsangerinder. Karrieren spænder vidt fra det pop-rockede firserband, Halberg Larsen, til samarbejdet med jazzens mest anerkendte komponister og pianister i ind- og udland. Hendes sidste cd, Grains of Sand, udkom i 2009. Mona Larsen har gennem mange år skrevet digte. Hun optræder i flere antologier og skriver hovedsageligt på internetportaler. I 2007 udkom haikusamlingen Bladene Drypper. Desuden har hun selvudgivet 25 bilingual haiku in English and Danish (2014) og Peace in Ghent (2015).
