Lara Jean (3) – For altid, Lara Jean

skranken i receptionen for at aflevere æggene og sludre lidt med Shanice. Jeg spørger hende, om der er sket noget nyt, og hun siger, at der er kommet

Det er ikke forbi endnu. Vi har stadigvæk hele sommeren foran os. Men highschool, os to sammen her, Lara Jean og Peter, som vi er i dag, den del er slut. Vi bliver aldrig præcis sådan her igen

Da hendes hosten aftager, retter hun sig op og tørrer øjnene. “Vent. Friede du lige til mig?”
“Jeg forsøgte,” siger far. “Er du okay?”
“Ja!” Hun tager sig til kinderne.
“Ja, du er okay, eller ja, du vil gifte dig med mig?” spørger far, og det er kun halvvejs ment som en spøg.
“Ja, jeg vil gerne gifte mig med dig!” råber hun, og far rækker ud efter hende, og de kysser.

“Trina, jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive forelsket igen. Jeg troede, at jeg havde haft min tid, og det var jeg okay med, fordi jeg havde mine piger. Det gik slet ikke op for mig, at der manglede noget. Men så kom du.”
Ms. Rothschild har hænderne for munden. Hun har tårer i øjnene.
“Jeg vil gerne tilbringe resten af mit liv sammen med dig, Trina.” Ms. Rothschild har fået sit bolche galt i halsen, far springer op og begynder at dunke hende i ryggen. Hun hoster som en gal.
Peter hvisker fra sit træ: “Skal jeg gå over og lave en Heimlich på hende? Jeg ved, hvordan man gør.”
“Peter, min far er læge!” hvisker jeg tilbage. “Han har styr på det.”

Kan du ikke se os bo her efter uni? Vi kunne bo i en skyskraber. Med en dørmand. Og eget træningscenter.”
“Jeg vil ikke bo i en skyskraber. Jeg vil bo i et brownstone-rækkehus i West Village. I nærheden af en boghandel.”
“Det finder vi ud af,” siger han.

Denne cookie er flad, tæt i det, man skal tygge. Ren chokolade har samlet sig i fordybninger og er hærdet på toppen! Smagen af smør og sukker er nærmest karameliseret. Det er himmelsk.

Jeg tager posen og kigger. Det er en chocolate chip cookie fra Levain, stadig lun. “Åh gud, Peter! Hvor er du sød.” Jeg stiller mig på tæer, giver ham en knuser og vender mig så om mod Chris. “Er han ikke bare betænksom, Chris?” Peter er sød, men han plejer ikke at være så sød. Det er to romantiske ting i træk, så jeg føler, at jeg må rose ham tilsvarende, bekræftelse har en rigtig god effekt på drengen.

om hende, hvis det er til nogen hjælp med beslutningen,” siger jeg til hende.

Det er nat i Skotland og stadigvæk eftermiddag her. Vi er fem timer og 5.600 kilometer fra hinanden. Hun er på sit kollegieværelse, jeg sidder ved vores køkkenbord, omgivet af påskeæg og skåle med farve og rhinsten og klistermærker og dunede hvide fjer, som jeg har gemt fra dengang, jeg lavede julepynt for et par år siden. Min computer har jeg stillet op på en stak kogebøger. Margot holder mig med selskab, mens jeg bliver færdig med at dekorere mine æg. “Jeg tror, at jeg vil lave en perlebort rundt om hende, hvis det er til nogen hjælp med beslutningen,” siger jeg til hende.

“Også mig,” siger jeg og kysser ham en gang til, før jeg hopper ud af bilen og løber op imod mit hus. På vejen kigger jeg op på månen, på alle stjernerne, der er spredt ud over nattehimlen som et tæppe, og jeg sender et ønske op: Kære Gud, vil du ikke nok lade mig komme ind på UVA.