Albæk og Hylleberg har ved flere lejligheder debatteret deres egen generations samfundsmæssige ansvar – eller mangel på samme. »Min generation er den mest ansvarsløse, navlebeskuende og egocentriske generation, der nogensinde er blevet sat på Moder Jord,« lyder opsangen fra Morten Albæk. »Det er ikke de unge, som svigter de politiske institutioner og andre folkelige fællesskaber, men de eksisterende fællesskaber, som svigter de unge,« lyder Rasmus Hyllebergs svar. Denne bog er opbygget som en brevveksling mellem to meget uenige unge mennesker.
Om forfatterne: Morten Albæk, født 1975, cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Morten Albæk var medstifter af og formand for Kulturselskabet Stilling (1999–2004) og har siden 2002 været ansat som chef for afdelingen Interessentrelationer i Danske Bank-koncernen. Han er fast kommentator ved Berlingske Tidende og P1 Morgen og er manden bag begreber som Generation fucked up og Græshoppegenerationen. Han var medlem af Højskoleudvalget under Undervisningsministeriet (2003–2004), er medinitiativtager til VallekildeRådet og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere.
Rasmus Hylleberg, født 1974, BA scient.pol. fra Aarhus Universitet. Rasmus Hylleberg har været engageret i dansk foreningsliv gennem mange år, bl.a. som spejderleder og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (1999–2003). Han er næstformand i Dansk Flygtningehjælp, styrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp og Kirkernes Verdensråd. Han har tidligere været ansat som politisk konsulent for Det Radikale Venstre og er p.t. medlem af partiets hovedbestyrelse. Han er derudover en aktiv samfundsdebattør og har skrevet en lang række artikler, især om demokrati og unge og om international politik (www.hylleberg.info).
tredje tendens blandt vores unge brødre og søstre er måske den værste. Vi synes nemlig at være præget af en hidtil uset grad af selvtilstrækkelighed. Der er tale om en gruppe af individer, som har nok i sig selv og forventer uendeligt meget mere af fællesskabet, end fællesskabet kan forvente af dem. Vi er blevet vænnet til at få medløb fra fortravlede forældre, bløde pædagoger og opportunistiske politikere uden at blive stillet over for de krav, der hører med til at være borger.
