Løgnen om dannelse

Meir Goldschmidt i hans Breve fra koleratiden (1855) definerer dannelse som “den udviklede Evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en Tanke, være selvstændig i sin Dom, ville noget, om [så kun] noget ganske lidt på Aandens Gebet”

Da den daværende radikale uddannelsesminister Morten Østergaard i februar 2013 blev kritiseret for at ville rense læreruddannelsen for almendannelse, bl.a. ved at nedlægge det obligatoriske fag KLM (Kristendom, Livsoplysning, Medborgerskab)

Den almene udvikling hos dannelsestænkerne er netop ikke indskrænket til “færdigheder og viden”, men er først og fremmest etisk og social karakterdannelse. Og forberedelsen til livet i samfundet, er ikke blot forberedelsen til at gøre nytte ved erhvervelsen af snæver faglighed men en forberedelse til det, vi i dag vil kalde et ansvarligt borgerskab.

men mennesket som kulturelt og fornuftigt væsen dannes først, når dette jeg med sin selvbevidsthed træder i forhold til andre.

Som en anden dannelsestænker, filosoffen J.G. Fichte, der blev den første rektor for det universitet, som Humboldt grundlagde i Berlin, udtrykte det i 1796: Mennesket “bliver kun et menneske blandt mennesker”

Når man i denne konkurrencestat taler om medborgerskab og demokrati, er der kun tale om et fællesskab i kapløbet, og når man taler om lighed, er det kun en lighed ved startlinjen, ikke respekt og omsorg for andre, uanset hvor godt de klarer sig undervejs.

Denne forståelse af dannelse satte sig i løbet af 1800-tallet igennem på hele uddannelsesområdet, således at dannelse ikke mere blev opfattet som gældende for en særlig dannet klasse, men for hele folket. Den blev i Danmark ledestjerne både for folkeskolen, friskolerne, højskolerne og de højere læreranstalter. Men i disse år er den ved at blive sat over styr.

reformering af hele skolevæsenet – skulle grundskolen koncentrere sig om at lære eleverne, “hvad enhver nødvendigvis må vide som menneske og borger”

“indre forbedring og forædling”

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk og europæisk kultur, historie og samfundsliv, bidrage til deres forståelse for andre kulturer og samfund, engagere dem som verdensborgere for en demokratisk verdensorden, samt vække deres ansvar for menneskets samspil med naturen og for kommende generationers livsbetingelser. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i en multinational verden. Dens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd, folkestyre og verdensborgerskab” (jfr. Filosofiens verden, 2012, s. 255).