Mesterværket

Det faktum, at fortiden ikke antager en definitiv form, betyder, at de observationer, du foretager af et system i nutiden, kan influere på dets fortid.

Universet, ifølge kvantefysikken, har ikke en enkelt definitiv fortid eller historie.

Ifølge kvantefysikken kan man ikke “bare” observere noget. For at kunne lave en observation må man i kvantefysikken vekselvirke med det objekt, man vil observere.

princippet om, at det at observere et system vil påvirke systemets udvikling.

Det er derfor, hans metode kaldes en “sum af historier”-formulering eller en “alternative historier”-formulering af kvantefysikken

Ligesom i dobbeltspalte-eksperimentet – hvor chancen for at observere, at partiklen rammer et givent punkt, afhænger af alle de baner, den kan følge til punktet – har Feynman vist, at for et generelt system er sandsynligheden for enhver observation givet ved alle de mulige historier, der kunne have ledt til denne observation.

De baner, der har sandsynlighed større end nul, vil således være meget tæt på den bane, som Newtons teori forudsiger. Derfor bevæger store objekter sig lige netop, som Newtons teori forudsiger, at de vil bevæge sig.

Det viser sig, at det gælder for store objekter, at de baner, som er tæt på banen forudsagt af Newton, vil have parallelle faser og derfor give næsten 100 procent af bidraget til den samlede sum.

Situationen med de to spalter betyder noget, da partikler følger alle baner frem for at følge én bestemt bane, og de følger alle banerne på samme tid!

Feynman hævdede, at dette er, hvad der gør kvantefysik forskelligt fra newtonsk fysik.