Ask konge taber

hjemme i weekenden ...
– De er ligeglade, siger jeg.
Vi kommer sent op i sommerhuset fredag. Hører høj musik på Pelles lille værelse, indtil hans forældre kommer ind og siger, at nu vil de altså gerne have en chance for at sove, for vi skal jo på museum i morgen.
– Ej, mor.
Pelle kaster en pude efter hende, men hun holder fast i både sengetid og udflugt. Et eller andet naturmuseum med honning og hestepærer og koskind, og hvad ved jeg.
Jeg er ligeglad.
Dynen er varm, og i loftet træder der åreknuder frem i træet. Jeg følger dem med blik

at være der for mig, når jeg virkelig har brug for det, så behøver hun slet ikke at være der.

Jeg skriver ikke noget brev

– Hej. Min stemme er tom.

Jeg burde stjæle hende. Jeg: Ask, konge, taber.

Hun bliver aldrig elite, men det er måske også meget godt. På vejen til toppen blæser en kold vind, og jeg har frosset

– Arbejd med dit holdspil.

Sport er kun sjovt, hvis man er virkelig god.

Jeg lader, som om jeg er ligeglad. Det er ikke så svært, for jeg er faktisk ligeglad.

Jeg er god til uafsluttet.

Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gå på jagt.