På flugt i Sibirien

»Sovjetideologerne var så skråsikre, at de glemte at skelne nøje imellem det, der ligner, og det, der er identisk. Og de forsøgte at udvikle teoretiske modeller over verden, hvor alt passer sammen på kryds og på tværs. Blot glemte de, at alle teorier er modeller af virkeligheden og ikke virkeligheden selv. På den måde gled hele systemet over i en slags sindssyg tilstand. Det er en farlig tilbøjelighed, som det politiske har. Men Kierkegaard vidste, at virkeligheden ligger uden for ordet, og at vi som mennesker ikke er i stand til at komme med en total beskrivelse af verden.

For sådan er jeg blevet opdraget: Ligegyldigt hvor forskellige vi mennesker er, ligegyldigt hvor uensartet vores kulturelle baggrund måtte være, så er vi alle ens i kraft af vores fornuft. Appelleres der til denne fornuft, vil det gode altid sejre. Men sådan er det ikke gået, tværtimod. Den Kierkegaard-kyndige dyrlæge, Germagen, ramte ikke blot plet i sin kritik af sovjetteknokraternes klippetro på, at de kunne planlægge alt, at de kunne regne sig frem til konsekvenserne af deres handlinger. Han ramte også mig lige i hjertet, da han talte om at være et offer for menneskets enfoldige tro på fornuftens sejrsgang. Jeg mærker, hvordan mit værdigrundlag er blevet sparket væk under mig. Til trods for mine rationalistiske og sobre idealer har jeg i min inderste sjæl været en storromantiker, et fjols.

Efter godt og vel en måned sammen, vender det gamle ægtepar og jeg næsen hjemad mod Nelemnoje. I skumringen under bådturen hører jeg en ugle, hvis tuden lyder som en sjæl, der klagende anmoder

her tidspunkt har det dansk-jukagiriske pelsprojekt været syltet i flere år. Uffe og jeg har faktisk mere eller mindre opgivet tanken om

julidag i 1999 trasker jeg ned ad Nelemnojes hovedgade, en tør og støvet jordvej. Næsten tre år efter Uffes sidste besøg i 1996 er jeg

Uffe ankom endda i begyndelsen af januar måned, som nærmere bestemt er den russiske julehøjtid. Den ortodokse russiske kirke holder jul ti dage senere end i Vesteuropa, så alt er fuldstændig

hele hans årlige pelsproduktion, alene for at betale udgifterne til at gå på jagt. Førhen krævede det bare et eller to zobelskind for at dække de samme udgifter.
København er dyr
Køreturen

jukagirerne, der er bosat ved Kolyma-floden i den nordlige del af republikken Jakutien. Her så jeg, hvordan folket levede en fattig tilværelse som zobeljægere og var underlagt det regionale mafiakonglomerat

Astrid Kjeldgaard-Pedersen

Gertrud Akulina Willerslev