We gebruiken cookies om de ervaring met de Bookmate-website en onze aanbevelingen te verbeteren.
Lees onze cookiebeleid voor meer informatie.
Accepteer alle cookies
Cookie-instellingen
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Er is iets misgegaan. Probeer het opnieuw.
Astrid Lindgren

Mio, min Mio

Meld me wanneer het boek is toegevoegd
Dit boek lezen upload een EPUB- of FB2-bestand naar Bookmate. Hoe kan ik een boek uploaden?
Bo Vilhelm Olsson, kaldet Bosse, er adopteret af et ældre ægtepar, der ikke bryder sig om drenge. En dag finder han en flaske med en ånd i, og da han befrier ånden, tager den ham med til Landet i det Fjerne.

Da Bosse ankommer til Landet i det Fjerne, får han at vide, at hans rigtige navn er Mio, og at han er søn af landets konge. Mio bliver bedste venner med drengen Jum-Jum, og får hesten Miramis af sin far. Han er lykkelig i sit nye liv, men har finder snart ud af ikke alt er så vidunderligt, som det lader til. I nabolandet bor den onde Ridder Kato, hvis had er så stærkt, at jorden omkring hans slot er gold og afsveden. Selv om Mio bare er en lille dreng, bliver det hans opgave at bekæmpe Ridder Kato. Sammen med Jum-Jum og Miramis tager Mio af sted for at møde sin skæbne.
meer
Dit boek is momenteel niet beschikbaar
145 afgedrukte pagina’s
Jaar van uitgave
2015

Andere versies

Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Impressies

  • Brian Parbst Hansendeelde een impressie7 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    👍🏼

  • Hans Henrik Honnens de Lichtenbergdeelde een impressie7 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard
    💀Eng
    🔮Verborgen diepten
    😄Hilarisch
    🐼Schattig
    💧Tranentrekkend

    Der var meget drama. Den var drabelig og god. Arhtur, seks år.

  • Henrik Kolddeelde een impressie7 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    Min dreng på 7 år syntes mio min mio var rigtig spændende.

Citaten

  • Henrik Søndergaard Nielsenciteerde uit8 jaar geleden
    Jeg gad vidst, hvad Benka ville sige, hvis han kunne se min hvide hest med den gyldne manke. Min Miramis med gyldne hove og gylden manke.
    Benka og jeg kan så godt lide heste. Det var ikke kun Benka og fru Lundin, der var mine venner, da jeg boede i Uplandsgade. Jeg havde en ven til, det har jeg glemt at fortælle. Kalle Punt hed han, og det var en gammel bryggerhest. Et par gange om ugen kom bryggerivognen med øl til butikkerne i Uplandsgade. Den kom for det meste tidligt om morgenen, lige når jeg skulle i skole, og jeg plejede at holde øje med den for at få snakket lidt med Kalle Punt. Det var sådan en rar gammel hest, og jeg samlede sukkerknalder
  • Tine Prehnciteerde uit8 jaar geleden
    Var der nogen, der hørte radio den femtende oktober sidste år? Var der nogen, der hørte, at de spurgte efter en forsvundet dreng? De sagde sådan her:
    Politiet i Stockholm efterlyser den 9-årige Bo Vilhelm Olsson, som siden i forgårs aftes klokken 18 har været forsvundet fra sit hjem, Uplandsgade 13. Bo Vilhelm Olsson har lyst hår og blå øjne og var, da han forsvandt, iført korte brune bukser, grå strikket sweater og en lille rød hue. Oplysninger om den forsvundne dreng bedes givet til nærmeste politistation.
    Ja, sådan sagde de. Men der kom aldrig nogen oplysninger om Bo Vilhelm Olsen. Han var væk. Ingen fik nogensinde at vide, hvor han var forsvundet hen. Ingen ved det. Ingen andre end jeg. For det er mig, der er Bo Vilhelm Olsson.
    Jeg ville ønske, at jeg i det mindste kunne komme til at fortælle det hele til Benka. Ham legede jeg altid med. Han bor også i Uplandsgade. Han hedder egentlig Bengt, men alle kalder ham Benka. Og der er naturligvis heller ikke nogen, der siger Bo Vilhelm Olsson til mig. De siger bare Bosse.
    De sagde bare Bosse, mener jeg. Nu, hvor jeg er forsvundet, kan de jo ikke sige noget. Det var kun „tante“ Edel og „onkel“ Sixten, som sagde Bo Vilhelm til mig. Ja, onkel Sixten sagde faktisk ingenting. Han snakkede nemlig aldrig med mig.
    Jeg var plejebarn hos tante Edel og onkel Sixten. Jeg kom til dem, da jeg var et år gammel. Inden da boede jeg på et børnehjem. Det var der, tante Edel hentede mig. Hun ville egentlig have en pige, men der var ingen, hun kunne få. Derfor tog hun mig. Selv om onkel Sixten og tante Edel ikke bryder sig om drenge. I hvert fald ikke når de bliver otte-ni år. De syntes, at der blev for meget larm i huset, og at jeg slæbte for meget skidt med ind, når jeg havde været ude og lege i

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)