Ida-Marie Rendtorff

Kloden under vand 1

Første bind i en ny stor trilogi. En klassisk dystopisk fremtidsroman.
Oversvømmelser har intensiveret manglen på resurser på jorden. Kun højtliggende bjergområder er beboet – af bjergfolket – mens den fattigste del af befolkningen, søfolket, lever i hytter på flåder og enkelte på toppen af skyskrabere fra før stormflodernes tid.
Lara er blandt de ældste i en flok af dykkerbørn, som under slavelignende forhold arbejder for 'Tudsen' – dykkerbossen, der sender børnene ned i de oversvømmede byer efter ting, som kan sælges på markedet i bjergfolkets hovedstad Tenaffa.
I dette første bind støder Lara ind i liget af en druknet soldat. Jarii, som er en nytilkommen dykkerdreng på hendes egen alder, ser også soldatens lig. Jarii genkender soldatens uniform og fortæller Lara, at soldaten tilhører søfolkets oprørshær. Ved at læse i dagbogen forstår Lara, at den druknede soldat kan have forbindelse til hendes forsvundne far. Hun og Jarii beslutter sig for at stikke af fra dykkerbossen – hun for at finde sin far, og han for at slutte sig til oprørshæren.
183 afgedrukte pagina’s
Oorspronkelijke uitgave
2012
Jaar van uitgave
2012
Uitgeverij
Gyldendal
Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Impressies

  • tinevpetersendeelde een impressie4 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    Dystopisk

  • Lina Elise Lucasdeelde een impressie6 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard
    🎯De moeite waard
    🌴Mooi tussendoortje
    🚀Verslavend
    🐼Schattig

    En utrolig spændende post-apokalyptisk bog om en verden der står under vand og de overlevendes kamp om et liv på den sidste landjord.

  • Piadeelde een impressie7 jaar geleden
    🔮Verborgen diepten
    🎯De moeite waard

    God

Citaten

  • Bente Sjøberg Nørgårdciteerde uit3 jaar geleden
    „Jeg så hans opspilede øjne og den der gispende mund. Det var nok,“ hvisker jeg.
    „Han har sikkert fået et slag i hovedet. Bagefter er han faldet i vandet.“
    „Eller nogen har smidt ham i,“ foreslår jeg.
    Jarii nikker i mørket.
    Jeg rejser mig og balancerer gennem båden. Hopper over på anløbsbroen og tager fat i den kølige metalstige, der fører op til toppen af flydeøen.
    „Du er godt klar over, at vi kan ryge i Kassen for det her, ikke?“ siger jeg og vifter med logbogen.
    „Det er en chance, jeg er nødt til at tage.“
  • Bente Sjøberg Nørgårdciteerde uit3 jaar geleden
    mig. Den druknede i den oversvømmede by. Det var en mand i uniform, måske på min fars alder. Så min far også sådan ud, da han døde? Med åben mund, som om han prøvede at sluge den sidste luft i verden?
    „Fik du slet ikke noget med op?“ Tudsen tårner sig op over mig. Det kalder vi dykkerbossen, fordi han til forveksling ligner en tudsefisk

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)