Rige børn leger bedst

Vi hører tit det liberalistiske modargument: “Lad blot de rigeste tjene mere, for de skaber arbejdspladser og velstand til resten af samfundet.” Desværre ikke. Argumentet er stødt frontalt ind i virkeligheden.

Figur 12. Det brede lag vil have omfordeling – men ikke så markant som før

Tabel 17. Nej, klassekampen er ikke slut

Uddannelse, arbejdsmiljø, ledighed og levealder i de fem sociale klasse

Andel af 60-årige i de sociale klasser, der har formue til at opretholde den typiske indkomst på arbejdsmarkedet i tre år eller mere.

Formuer og indkomster i de sociale klasser

I 1995 modtog de rigeste 5 procent 16,6 procent af de samlede bruttoindkomster – hvilket faktisk er ganske meget. Deres andel af indkomsterne steg markant i 00’erne, dykkede under finanskrisen i 2008-10, men steg så kraftigt igen og er i dag vokset til hele 21,9 procent af de samlede indkomster.
En del af forklaringen er, at de allerrigeste – top-1-procent – i ekstrem grad har øget deres andel: Fra 5,9 procent i 1995 til 9,4 procent af de samlede indkomster i 2019.

Uligheden var ikke mindst synlig under coronakrisen i 2020. Mens lavtlønnede SOSU-hjælpere og chauffører arbejdede videre og udsatte sig for smitte, trak den øvre del af samfundet sig tilbage til deres ejerboliger og sommerhuse for at arbejde hjemme.

følgeskab af mange i den socialdemokratiske