Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard var enige om, at et geni er den, der taler i gudernes navn. Faktisk var 1800-tallet præget af en decideret genifeber, og danske forfattere var så inspirerede af den tyske eventyrdigter E.T.A. Hoffmann, at de blev beskyldt for at efterligne ham i søgen efter at opnå samme afgudsstatus.
Niels V. Kofoed forsøger gennem en række afhandlinger at påvise de store danske forfatteres uafhængighed af deres europæiske forbilleder, og ved at behandle forfattere som H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Søren Kierkegaard understreger han, at tilblivelsen af guldalderens litterære klassikere bygger på inspiration fra udlandets forfattere og ikke efterligning af dem.
Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.
