Mads Peder Nordbo

Thuleselskabet

En kvinde findes død for foden af Glavendrupstenen. Hun er nøgen, og hendes krop er oversået med runetegn, der er skåret ned i huden.
Mathias Hviid tilkaldes for at tyde runerne, og herfra følger vi ham ud i et eskalerende eventyr, der fører ham gennem både spændende og dystre opdagelser, der strækker sig lige fra Nordboernes bosættelser i Grønland til Thuleselskabet og SS-tiden samt historien om svastikategnets og det ariske folks sande ophav.
Mørke kræfter vækkes til live, og for Mathias viser det sig hurtigt, at der var mere end én grund til, at det netop var ham, der blev trukket ind i denne ring af mennesker, der var kyniske nok til at pine en kvinde ihjel og bruge hende som lokkemad.
Gamle dokumenter fra et glemt SS-sanatorium. Et skjult manuskript om Thuleselskabet. En mystisk runebesked fundet på en gold og øde ø langt oppe i Grønland. Hver for sig harmløse, men kædet sammen en dødelig cocktail og måske et svar på en af historiens største gåder.
Anmelderne skrev om “Odins labyrint”:
«Historien kommer under huden i en sådan grad, at jeg kan mærke fortællerens hastige pulsslag og kuldegysninger i de mørke lofter og fugtige kældre.”
– Fyens Stiftstidende (5 stjerner)
«Odins Labyrint er et ambitiøst værk om tro, aner og viden, og krydret med mord, kærlighed og magt giver det en rigtig god cocktail.” – Litteratursiden
404 afgedrukte pagina’s
Oorspronkelijke uitgave
2014

Andere versies

Impressies

    Peter Hansendeelde een impressie2 jaar geleden
    👍De moeite van het lezen waard

    God og mystisk men lidt langhåret engang i mellem.

    Tina Juul Andersendeelde een impressie3 jaar geleden
    💡Heel leerzaam
    🎯De moeite waard
    🚀Verslavend

    Fed bog

    Katrine Schumanndeelde een impressie3 jaar geleden

    Rodet og med alt for meget af alting

Citaten

    Malene Janeczkiciteerde uit5 maanden geleden
    »Når du kommer ud i lysningen, skal du sætte dig på det væltede træ i midten, så sker resten af sig selv.«
    Jette Lydom Kristensenciteerde uit3 jaar geleden
    »Tupilak … Forfædrenes sjæle.«
    »De dér små benfigurer med vilde hoveder?«
    »Nja, det er jo noget, turisterne kan lide. Oprindelig er de ånder. En åndemaner kunne påkalde dem ved at skære en af de små figurer, du tænker på, ud af et dyrs knogle, gevir eller tænder. Hjælpen kom, når tupilakånden ved åndemanerens sang blev kaldt ind i figuren.«
    Jette Lydom Kristensenciteerde uit3 jaar geleden
    Havde det ikke lige været, fordi jeg frygtede for Helens liv, kunne de have sat mig af på en hvilken som helst kyst og efterladt mig lykkelig i denne enorme, rensende og tavse verden.

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)