«Nej, man skal ikke skrive breve om natten, det kommer der ikke noget fornuftigt ud af. Næppe har man i morgenens kolde lys læst de første linjer, for man går hen til ovnen med sit brev og sætter en tændstik til.»
«Når dagene tier» består af en lang række strøtanker, indfald og udfald, som Ingeborg Buhl skrev ned i løbet af årene efter anden verdenskrig. De giver et spændende indblik i forfatterens tanker.
Ingeborg Buhl (1890–1982) var en dansk forfatter med tysk-danske rødder. Hun nød blandt andet at rejse omkring i både Europa og Mellemøsten. Rejserne måtte indstilles på grund af 1. verdenskrig, men efter krigens afslutning begyndte Ingeborg Buhl at planlægge en større dannelsesrejse, og det skulle ikke blive den sidste rejse for den eventyrlystne kvinde med trang til dramatik og uforudsigelighed. Som 45-årig flyttede hun ind på Roskilde adelige Jomfrukloster, og disse år viste sig at blive givende for Buhl, der nu for alvor fik gang i sin forfatterkarriere. Hun havde haft sin litterære debut i 1929 med en novelle i “Tilskueren” og i 1938 fik hun udgivet sin første roman, “Sidsel Orne”. Udover at skrive sine egne værker var Ingeborg Buhl også en meget dygtig oversætter, der oversatte 25 mesterværker i serien “Hasselbachs Kulturbibliotek”. I løbet af sin lange karriere udgav Buhl både romaner, noveller, digtsamlinger, ordbøger, essaysamlinger og aviskronikker. Multikunstneren Ingeborg Buhl var ligeledes kendt for sin billedkunst og sine musikalske evner, som hun benyttede til at komponere.
