bookmate game
da
Boeken
Donna Eden

Energimedicin i praksis

  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Stå helt rank. Brug et øjeblik på at skabe jordforbindelse ved at lægge hænderne med spredte fingre på lårene mens du trækker vejret dybt og mærker føddernes kontakt med underlaget og bliver bevidst om din forbindelse til jorden idet energien strømmer ud af fingrene, ned langs lårene og ned i jorden. Du forbereder dig på at skabe kontakt til det hellige.
    Tag en dyb indånding, bred armene ud til siden og saml dem til bøn foran brystet.
    Samtidig med at du tager endnu et dybt åndedrag, breder du armene ud og hæver dem op. Se op mod himlen (se figur 1, Se øvelsen). Ræk ud mod himlen samtidig med at himlen rækker ud mod dig. Træk vejret frit. Sol dig i denne viden om at du ikke er alene i universet, og at du er værdig til denne velsignelse fra himlen. Det kan være du mærker en prikken, en snurren eller varme i hænderne. Du har hidkaldt helbredende energi fra kosmos.
    Saml denne energi ind med armene og før hænderne ned midt foran brystet. Der findes en hvirvel her som hedder Himlen kommer brusende, og „himlen“ bruser ind i dit hjerte med helbredende energi, med et glimt af din sande natur, og lader dig ane hvem du er i den større sammenhæng. Selv når du ikke modtager vejledning og inspiration, skal du vide at der åbnes for disse ting når tiden er inde.
    Hvis der findes et særligt område på kroppen som har brug for helbredelse, anbringer du hænderne som er ladede med energi, over dette område og lader energierne strømme ind i det.
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    er dig.

    b. At give slip på øjenmønstre (varighed cirka 2 minutter). Samtidig med at du tænker på den stressfremkaldende erindring, samler du tommelfingeren og de første tre fingre på en af hænderne og anbringer dem ti til tyve centimeter foran næseryggen hvor du udfører liggende 8-talsmønstre. Før fingrene op og til højre, så højt op og så langt ud som du kan uden at slippe dem med øjnene. Følg dem med øjnene samtidig med at ansigtet vender lige frem. Følg fingrene med øjnene – op til højre, rundt og ned, derpå til venstre – op, rundt og ned
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Vælg en erindring fra din fortid eller en nutidig situation som er pinefuld for dig eller har tag i dig følelsesmæssigt. Hold på de neurovaskulære punkter i mindst tre minutter (husk at teknikken også virker udmærket i alle andre situationer hvor du føler dig overbelastet). Du kan vælge mellem følgende måder at holde på punkterne: De er effektive alle tre, men du vil måske fornemme at én af dem fungerer bedre for dig end de øvrige (varighed mindst 3 minutter):

    Anbring begge hænders fingre på panden og stræk huden. Før fingrene tilbage til pandens neurovaskulære punkter (Se øvelsen) og slap af.
    Du bruger de samme punkter, men lader hænderne krydse hen over hinanden så du lægger fingrene på de modsatte neurovaskulære punkter og strækker huden ud til hver sin side. Det at du krydser hænderne, hjælper energierne til at krydse over fra den ene side af kroppen til den anden. Stadig med hænderne krydsede trækker du vejret dybt og slapper af.
    Læg den ene hånd på panden og den anden på baghovedet. Polariteten mellem hænderne skaber en energimæssig forbindelse mellem hjernens forreste og bagerste del, tilfører hypothalamus energi og beroliger nyremeridianens frygtpunkter.
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Duer den ene ikke, går du videre til den næste:

    Sæt nordpolen (se Se øvelsen) på en lille magnet fast over området.
    Hold på nyremeridianens dæmpende punkter (se figur 26 L, Se øvelsen).
    Lændesmerter kan være tegn på at giftstoffer hober sig op i tyktarmen så affaldsstofferne ikke fjernes. Hvis du har ondt i ryggen lidt over livet, kan du frigøre giftstofferne og bevæge dem ud af systemet ved at strække området eller massere tyktarmens neurolymfatiske punkter på ryggen (figur 9e, Se øvelsen).
    Hvis smerterne varer ved, kan du holde på tyktarmens dæmpende punkter (se figur 26 x, Se øvelsen).
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    nobelprisnominerede ortopædkirurg Robert Becker konkluderede: „Det er indlysende at kemiske signalstoffer er helt ude af stand til at formidle en sådan grad af organisatorisk kompleksitet … Der må være noget andet – noget i stil med det morfogenetiske felt – som kan rumme hele organisationsplanen.“115

    Det er, forståeligt nok, en kontroversiel tanke, men den forklarer visse arvelighedsmekanismer som endnu ikke er kortlagt, og den har dybtgående konsekvenser. Hvis du kan omdanne et grundlæggende organisationsfelt som er til skade for helbredet, kan du give dit helbred en saltvandsindsprøjtning
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Siden 1920’erne har en håndfuld biologer brugt betegnelsen morfogenetiske felter som betegnelse for felter der giver biologiske systemer form, og begrebet er for nylig blevet udvidet, forfinet og populariseret som „morfiske felter“ af biologen Rupert Sheldrake.112

    Præmissen er enkel: form følger felt. Biologiske strukturer følger i deres udformning usynlige organiserende felter. Et agern bærer skabelonen til en eg i sig, ikke alene i generne, men også i sit morfiske felt. Men du tror måske at generne i sig bærer hele den kode som skal til for at frembringe det knejsende træ? Hvorfor føje endnu et begreb til? Fordi gener frembringer dele, ikke helheder. Ingen har fundet et gen som sætter alle delene sammen til en helhed. Man har ikke opdaget nogen dnakode som instruerer agernet i at blive til et træ, haletudsen i at blive til en frø eller ægget i at blive til en struds. Ingen har kunnet forklare hvordan generne sørger for at termittens hoved kommer til at sidde i den rigtige ende, eller får en termitkoloni til at samarbejde om at opføre et ti meter højt bo. Som Sheldrake bemærker: „Man tillægger [generne] egenskaber som rækker langt ud over deres kendte kemiske roller.“113 Disse biologer drager den slutning at fosteret er bærer af et informationsfelt som fører det frem til dets voksne form og styrer dets instinktmæssige adfærd. De tror at disse formskabende felter er en lige så nødvendig bestanddel i den biologiske udvikling som selve generne.

    Harald Burr, en neuroanatom ved Yale i 1940’erne, fremkom med nogle af de tidligste beviser på at der findes energifelter som omgiver kroppen. Ved hjælp af et almindeligt voltmeter målte han det elektriske felt omkring en spirende plante. Det mindede stærkt om det felt som ville omgive den fuldt udvoksede plante. På samme måde havde energifeltet omkring en salamanderunge form nogenlunde som en voksen salamander. Efterhånden som Burr kortlagde stadig tidligere stadier af salamanderens udvikling, opdagede han til sin forbløffelse at den elektriske akse som senere kom til at ligge på linje med hjerne og rygmarv hos det voksne individ, findes i det ubefrugtede æg.114

    I et andet forsøg med salamandre voksede primitive, udifferentierede vævsceller fra et amputeret forben som blev transplanteret i nærheden af halen, videre som halevæv; når de blev transplanteret nær ved bagbenet, voksede de videre som bagben. Den nobelp
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Identificér den meridian hvor smerten befinder sig (figur 10-23).
    Anbring en finger fra den ene hånd i smertens midtpunkt og en finger fra den anden hånd dér hvor meridianen begynder. Tryk rimelig hårdt med begge fingre.
    Smerten har altid en tvilling – mindst ét tilsvarende smertepunkt på meridianen – selv om du måske ikke er opmærksom på det før det bliver stimuleret. Idet du holder den ene finger dér hvor det gør ondt, bevæger du den anden finger i ryk langs meridianen, en fingerbredde ad gangen, indtil du når et sted som gør ondt.
    Når du har fundet dette sted, holder du samtidig på dét og på det oprindelige smertepunkt. Almindeligvis er smerten i et af punkterne forsvundet på under 3 minutter. Det sker fordi du åbner en kanal som blokeret energi kan strømme gennem.
    Flyt fingeren fra det punkt som ikke længere gør ondt. Hvis dette er det andet punkt, fortsætter du med at bevæge fingeren mod det oprindelige punkt, en fingerbredde ad gangen. Hvis det er det oprindelige punkt der holder op med at gøre ondt, bevæger du dig bort fra den anden finger, en fingerbredde ad gangen, hen mod meridianens endepunkt. Igen trykker du temmelig hårdt. Fortsæt indtil du finder endnu et punkt som gør ondt. Gentag derpå 4. trin.
    Det ender enten med at en finger når til enden af meridianen, eller at de to fingre mødes. Hvis fingrene mødes, bevæger du fingeren fra det punkt som ikke gør ondt, i retning af den ende af meridianen som ligger modsat den du startede fra.
    Til sidst er der én finger som når til enden af meridianen. Når det sker, skal du blot „forfølge den“ med den anden finger som du bevæger en fingerbredde ad gangen.
    Fortsæt indtil du har jaget smerten ud over den ene ende af meridianen. Hvis smerten sidder fast, skal du holde på de dæmpende akupunkturpunkter for enden af meridianen (figur 26, Se øvelsen).
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    minutter):

    Begynd med at finde ud af hvilken af de fem rytmer der er ude af balance, idet du bruger den generelle indikatortest samtidig med at du trækker i hver af de fem retninger hen over kroppens midte (Se øvelsen).
    Se på figur 35 (Se øvelsen) for at finde rytmens stressfølelse og den meridian som den pågældende rytme styrer.
    Find ud af hvilken af rytmens meridianer der er problemer med. Hvis du kan genkende stressfølelsen, skal du spørge dig selv om den mest retter sig indad (frygt der handler om én selv, vrede mod én selv og så videre), eller mest retter sig udad (frygt der retter sig mod verden, vrede mod andre og så videre). Det er yin-meridianen hvis følelsen retter sig indad, og yang-meridianen hvis følelsen retter sig udad. Du kan også energiteste rytmens meridianer ved hjælp af alarmpunkterne (Se øvelsen).
    Når du har fundet ud af hvilken meridian det drejer sig om, holder du på dens styrkende eller dæmpende akupressurpunkter (figur 26, Se øvelsen).
    Hold på de dæmpende punkter hvis smerten har at gøre med overbelastning, sorg, ophobede følelser eller vanskelighed ved at give slip eller slappe af.
    Hold på de styrkende punkter hvis der er brug for at mobilisere styrke eller kraft. Hvis det drejer sig om hjerte- eller miltmeridianen, bør man kun bruge de styrkende punkter.
    Når der er følelser indblandet, er det som regel altid godt at holde på de neurovaskulære punkter (Se øvelsen).
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Få personen til at ligge med ansigtet nedad. Udfør skylning af rygsøjlen (Se øvelsen).
    Krum fingrene og anbring den ene hånds fingre på den side af rygsøjlen som er nærmest dig. Du kan begynde for neden på rygsøjlen hvis du ønsker at bevæge energien opad, eller for oven hvis personen har en tendens til hovedpine.
    Anbring den anden hånd, ligeledes med fingrene krummet, oven på den første hånd, men så den når hen over rygsøjlen, der således befinder sig mellem to sæt krummede fingre.
    Idet du lader fingrene udøve et vist tryk, bevæger du hænderne i hele rygsøjlens længde. Mens du gør det, sender du mentale „laserstråler“ af energi gennem fingrene og ind i personens ryg.
    Alternativt kan du sætte begge tommelfingre ned på den side af rygsøjlen som er nærmest dig, og alle de andre fingre på den modsatte side af rygsøjlen idet du bevæger hænderne i hele rygsøjlens længde i den ene eller den anden retning. Gå om på den anden side af personen og gentag processen.
    En variation i forhold til at bevæge sig lige ned eller op langs rygsøjlen er at tegne spiraler langs rygsøjlen. Lad det ene hold krummede fingre bevæge sig i spiraler med uret hen over huden på den side af rygsøjlen der er længst væk fra dig, og fingrene på den anden hånd bevæge sig i spiraler mod uret i den modsatte retning på den side af rygraden der er nærmest dig.
    Før du slutter af, kniber og løfter du huden op over selve rygsøjlen idet du begynder ved livet og bevæger dig op langs rygsøjlen. Stands når du kommer til det punkt hvor fingrene ikke kan få fat i tilstrækkelig meget hud til at du kan knibe og løfte.
  • Lars Christoffer Lunde Havgaardciteerde uit4 jaar geleden
    Begynd med at lokalisere det diagram som viser hvordan du følger den meridian du har valgt (figur 10-23).
    I stedet for blot at føre hånden hen over meridiankanalen som du gjorde i kapitel 4, „går“ du med fingrene hen over den på samme måde som en målerlarve går idet du udøver et tryk for hvert „skridt“.
    Du skal især arbejde med alle punkter der er ømme. Træk vejret dybt mens du bevæger dig langs meridianen.
    Særlige neurovaskulære punkter. Blodcirkulationen er særlig vigtig når man er syg. Både sygdom og stress påvirker den. Det kræver ikke ret meget energi at holde på dine egne neurovaskulære punkter, og det styrker blodcirkulationen. Du finder de neurovaskulære punkter ved at følge det spor de danner hen over dit hoved sådan som de er nummereret i figur 42 (Se øvelsen). Nummer 1 til 4 ligger langs hovedets centerlinje; nummer 5 til 13 findes både på venstre og højre side af hovedet. Når først du har lært dette „spor“ at kende, finder du det eller de særlige punkt(er) som svarer til den meridian der er ude af balance (varighed 2 til 3 minutter for hver meridian):

    Lokalisér de neurovaskulære punkter som hører til den pågældende meridian (se figur 42).
    Hold let på punkterne med fingerspidserne i 2 til 3 minutter. Hvis du bruger flere fingre, er du sikker på at du dækker alle de rigtige punkter.
    Endnu mere effektivt er det hvis du kombinerer de udvalgte neurovaskulære punkter med de overordnede stresspunkter (nummer 6 i figur 42).
    Den mørke cirkel nederst på hovedet i figur 42 er et neurolymfatisk punkt du kan massere for at åbne for energi- og blodforsyning til de neurovaskulære punkter. Det kan være en god idé at massere dette punkt før du holder på de neurovaskulære punkter.
fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)