da
Boeken
Camilla Wandahl

Drengekaos

  • Lisa Friis Sveigaardciteerde uit5 jaar geleden
    Om mandagen skal jeg være sammen med Benja efter skole. Efter at have været i København hele weekenden, er det, som om det er meget længe siden, jeg har set ham. Jeg prøver at tænke på første dag efter ferien, hvor han kom hen og sagde hej på skolen, og alle de andre piger syntes, jeg var heldig. Så får jeg lidt sommerfugle i maven på den gode måde.
    Det er Benja, der åbner. Han giver mig et kram. Oppe fra hans værelse strømmer musik ud af højtalerne.
    – Hej Jose, siger han.
    Han skal vist til at sige noget mere, men i det samme kommer Mira ud fra hans værelse.
    – Hej Jose, siger hun og retter lidt på sit hår, – det var godt, du ville være med til at øve i dag.
    Hun siger det på en venlig måde, som om hun virkelig mener, at det var godt, jeg ville være med. Alligevel starter der et uvejr inde i mig. For jeg troede altså, at Benja og jeg skulle være sammen bare os to, og at vi skulle lave noget andet end at øve. Måske se en film eller snakke sammen. Hvis det skulle være noget med musik, kunne det måske have været, at vi skrev en sang sammen, ligesom dengang vi skrev vores kærestesang.
    Hun kommer hen til mig, og vi giver hinanden et kram. Hun dufter af shampoo og lidt af æble.
    – Hvor længe har du været her? spørger jeg.
    – En times tid. Men vi ventede på dig med at gå i gang med at øve.
    – Okay. Jeg tager skoene af og sætter dem i entréen: – Øvede I også i weekenden?
    Vi følges op ad trappen, Mira går foran. Benja og jeg går ved siden af hinanden.
    – Ja, i lørdags, der hvor du var til fest.
    Mira vender sig om: – Var det en fed fest? Det er jo ikke lige hver dag, man kommer til fest i København!
    – Ja, det var ret sjovt. Der var nogle piger, der havde set Stjerneskud, og syntes, vi havde været gode.
    Mira griner: – Ja, det kan man godt score nogle point på.
    Benja siger stadig ikke noget.
    – Var der nogle søde drenge? spørger Mira og blinker til mig.
    Jeg ser forvirret på hende, mens varmen skyder op i mine kinder.
    – Ej, Jose, det var da bare en joke. Jeg ved da godt, at du er kæreste med Benja.
    Mobilen brænder i min lomme. Jeg har ikke slettet den sms, som Casper sendte til mig. Selvom jeg ikke synes, han er sød. Faktisk gjorde han jo grin med Stjerneskud. Når jeg kommer hjem, vil jeg slette beskeden.
    Vi sætter os på Benjas seng og taler om, hvad vi skal øve på.
    – Jeg synes, vi skal se at få nogle sange færdige, så vi kan ringe til ham fra Stjerneskud og spørge, om de stadig mener det med cd’en, siger Benja.
    – Ja. Men vi mangler en del, før det er godt nok, til at vi kan vise det til ham, siger Mira.
    Jeg siger ikke noget. Det er ikke, fordi jeg er ligeglad. Jeg synes, det kunne være sejt med en cd. Men mobilen brænder i min lomme, og selvom Mira er rigtig sød, så synes jeg, at det er irriterende, at hun er her. Og jeg synes også, det er irriterende, at hun kom før mig. Åbenbart glemmer jeg at høre efter, hvad de siger:
    – Hallo? Jorden kalder Jose? Er du der?
    Mira stikker sit hoved lige ind foran mit ansigt og griner sådan en perlende pigelatter. Hendes ørenringe
  • Lisa Friis Sveigaardciteerde uit5 jaar geleden
    Om mandagen skal jeg være sammen med Benja efter skole
  • Lisa Friis Sveigaardciteerde uit5 jaar geleden
    Om mandagen skal jeg være sammen med Benja efter skole.
fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)