da
Boeken
Lars Frost

Allermest undrer det mig at vi kan glemme

Allermest undrer det mig at vi kan glemme er en roman om ungdom, venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner.
Med humor, poesi, indlevelse og et grotesk, idiosynkratisk samfundsengagement bliver romanen lidt efter lidt en evigt aktuel beretning om menneskenes og sprogets vikår.

Det er samtidig en roman skrevet med og mod den franske forfatter Alain Robbes-Grillets anvisninger i essay-samlingen På vej mod en ny roman fra 1963. En roman om litteraturens ansvar og muligheder.

Allermest undrer det mig at vi kan glemme er Lars Frosts første rejseroman, som udkom første gang i 2001.
133 afgedrukte pagina’s
Oorspronkelijke uitgave
2017
Jaar van uitgave
2017
Uitgeverij
Gyldendal
Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎

Citaten

  • metteoveciteerde uitvorig jaar
    Man kan tænke: Jeg har ret til det og det, og så hvis noget, gud forbyde det, skulle gå galt, så er det svært at placere skylden – det er lige til at blive frustreret over, og det er måske det, der sker ude omkring os i samfundet? Og i os? Den samme følelse af uro
  • metteoveciteerde uitvorig jaar
    Der er noget livsbekræftende i at tage skyld på sig, følelsen af at bære en tyngde – det sagde han ikke, det siger jeg. Der er en bekræftelse i den kvalmende fornemmelse – at jeg har gjort noget forkert, en uoprettelig skade, forfærdelige ting – og så leve med det og måske endda prøve at gøre det godt igen, febrilsk og i lange søvnløse nætter lede efter det, der kan gøre det godt igen. Der er en befrielse i tilgivelsen.
  • metteoveciteerde uitvorig jaar
    Jeg kan huske, jeg engang tænkte, at man først rigtigt blev sig selv, når man var død. Jeg tror, jeg tænkte, at man så på en eller anden måde blev til i de efterladtes erindring. Er det mon en jødisk tankegang? Jeg ved det ikke. Mindet er i sandhed evindeligt – sådan noget kunne man tænke. Højstemt.

Op de boekenplanken

fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)