I begyndelsen af 1960’erne gik Egon Clausen på Ribe Statsseminarium, der uddannede lærere til en skoleform, som ikke længere fandtes. Efterhånden begynder de første progressive tanker og ideer dog at sive fra hovedstaden til provinsen, og den unge studerende beruser sig i fænomener som kulturradikalisme og kampagnen mod atomvåben.
Regnebrættet er fortællingen om venskaber, forelskelser, svigt, modning og masker, som det gælder om at tage af i tide. En bog om opbrud fra et landligt miljø, om sammenstød mellem tradition og modernitet; et personligt generationsportræt fra 1960’erne, som ikke mindst var en brydningstid for de mange arbejder— og landbobørn, der fik mulighed for at uddanne sig. Bogen er en selvstændig fortsættelse af forfatterens tidligere erindringsbøger om barndom og ungdom i et lille vestjysk landsogn.
