Det er et synspunkt, der er endnu mere pessimistisk end det, der fremsættes af Dostojevskijs storinkvisitor, der sagde: Mennesket er skrøbeligt, skal have brød, kan ikke tåle frihed, men kræver mirakler, mysterier og autoritet. En naturlig disposition for fornemmelse af tomhed og panik er endnu værre. Langt værre. I virkeligheden indebærer det, at vi mennesker er sindssyge. Den sidste institution, der har kunnet kontrollere et sådant vanvid, var kirken …«