Kommunikation og personlig udvikling

Litteratur om assertion omhandler ofte en række specifikke områder. F.eks. assertion set i relation til det at opbygge og vedligeholde et personligt netværk, at kunne indgå i tætte relationer med andre, i relation til partneren i et ægteskab, i relation til sam arbejde og forhandling. Vi vil her kort uddybe assertion i relation til nogle aspekter omkring arbejde.
Samarbejde og forhandling

Assertion på jobbet
Assertiv adfærd er af betydning i en række situationer, på jobbet og privat.

Eksemplet er skrevet i ‘du’-form, dvs. der tænkes på en situation, hvor budskabet siges af en hjælper. Hvis man bruger den for sig selv, kan det blot ændres til ‘jeg’-form)

En anden tilgang til mental assertion kaldes gerne for autogen træning.

Irrationelle, negative forestillinger kan gennem mental assertion bevidst bearbejdes og ændres til konstruktive og realistiske tanker, som så kan give grundlag for andre måder at handle på.

mental assertion (undertiden omtales det også som kognitiv assertion eller mental træning).

står for ‘beskriv’. Hermed menes, at du på en ikke-vurderende måde beskriver, hvad du reagerer på. Så ved den anden, hvordan du ser på sagen. (F.eks.: “Når jeg kan se, at du har ændret de og de formuleringer i min artikel uden at rådspørge mig, så ...”). U står for ‘udtryk’, dvs. du udtrykker de følelser, de vækker hos dig. Når du holder dig til dine egne følelser, så udtrykker du dig om noget du ved. (F.eks.: “... så føler jeg mig vred, da jeg kan blive tillagt nogle formuleringer, jeg ikke kan stå inde for.”) (Eventuelt kan der også udtrykkes for ståelse for den anden, f.eks. at sige, at det kan være gjort i den bedste mening, men det hindrer ikke, at du er vred, og at du vedkender dig din vrede.) S står for ‘specificér’, dvs. du specificerer, hvilken løsning du foretrækker, hvilket kan være et bestemt forslag eller, at man sammen finder en løsning. (“Jeg vil gerne, at du fremover ikke retter i mine artikler, uden at vi taler sammen om det.”) Samtidig må man lytte til, hvad modparten har af synspunkter. K står for ‘konsekvens’, nemlig konsekvensen af at følge eller ikke følge dit forslag til, hvordan situationen kan løses. Her kan skelnes mellem en positiv konsekvens, såfremt forslaget følges (f.eks.: “Så vil jeg også fremover skrive artikler til bladet, og jeg betragter sagen som ude af verden”), og en negativ konsekvens (f.eks.: “Hvis du ikke vil være med til, at det skal være på den måde, så

BUSK-navnet kan ses som en husketeknisk hjælp. Bogstaverne står for: Beskriv, udtryk, specificér og konsekvens.

n fremgangsmåde, der kan anbefales i situationer, hvor der bliver lagt pres på dig, og du ønsker at sige nej, er at anvende ‘replay-teknikken’.

• Gensidighed. At man accepterer andre som lige værdige samt være indstillet på at løse problemer ud fra en ‘vinde/vinde’-position.