Stum lå i strandens tørke jeg begravet. Een tog mig op og lagde mig i havet. Jeg, som lå længe målløs hen i sandet, jeg synger nu som goplen gennem vandet. Alt kan jeg tale til, og alting taler. Med mørke stemmer messer dybets hvaler. Så vandrer over mig en færges skygge. Se under mig som sølvtøj silde- rygge. Alt kan jeg råbe til i sprog og tunger, jeg, som har gællemund og stærke lunger. Jeg, som på stranden led den stummes kvaler, jeg hænger nu på vragets mast og galer.
