«Lev spændende og farligt». Det var Hugo Mjeldes motto i skoletiden, og han brugte det nærmest som en spøg. Han morede sig, når han havde held til at gennemføre et ordentligt kup. Spænding fik han hver gang, politiet var på jagt efter ham, og det var de tit. Han var intelligent, hans karakterer i skolen lå betydeligt over gennemsnittet, og han kunne være nået langt, hvis han var fortsat med skolegangen. Men der var noget, der svigtede. Var det mennesker, eller var det samfundet?
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
